Odoo CMS - a big picture


 

Om Klosteret

 

Bagved Sct. Catharinæ Kirke midt i Ribe ligger der nogle bygninger, som mange ikke ved så meget om. De er bygget sammen med kirken, men er ellers uafhængige af sognekirken. Det er bygninger fra Ribes Sortebrødrekloster, som blev grundlagt i 1228 af Dominikanerne (Sortebrødrene), som derefter gik i gang med at bygge en meget stor tre-skibet kirke og et kloster med 4 fløje og en lukket klostergård med buegange – et arbejde som afsluttede i slutningen af 1400-årene. Materialerne var overvejende mursten og stilen romansk med runde buer.

Ved reformationen i 1543 blev Klostret på kongens bud gjort til Ribes Almindeligt Hospital. Kirken og kloster forfaldt gradvist over de næste par hundrede år, men ved en stor ombygning i 1825-1827 fik klostret og kirken deres nuværende udseende med afvalmede tage og store vinduer. I 1918-20 blev klostret og kirken gennemgribende renoveret. Klostergården med buegangene blev her ført tilbage til det udseende, som menes at være tæt på det oprindelige. Siden 1865 har Ribe Hospital, eller Ribe Kloster, som det nu hedder, rummet boliger for enlige ældre. I dag i Ribe Kloster er der 8 lejligheder for enlige ældre.

Lejlighederne er ca. 40 m² store med køkken og bad og er løbende moderniserede. Der er ansat personale, som laver middagsmad hver dag til og gør rent hos beboerne i Klostret.

Ribe Kloster er et af de mest betydningsfulde og bedst bevarede klosteranlæg i Danmark og er en af landets vigtigste fredede bygninger.

Ribe Kloster ejes af en Fond, som ledes af en bestyrelse med biskop Elof Westergaard som formand. Fundsatsen for Fonden Ribe Kloster er sidst revideret i oktober 2012. Fundsatsen er vist i øverste højre hjørne på forsiden. Den daglige ledelse af Ribe Kloster foreståes af forstander Niels Grimstrup, som bor på klostret med sin familie.

Odoo - Sample 1 for three columns

            Klostergården