Odoo CMS - a big picture


Hospital

 

Munkene løste mange opgaver inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Disse opgaver forsvandt ikke med nedlæggelse af klostrene. Christian III besluttede derfor i 1543, at sortebrødreklostret som det eneste kloster i Ribe skulle bevares og være almindeligt hospital for Ribe Stift. Her skulle syge og svagelige mennesker kunne få behandling og ophold.

Det var allerede i 1537 blevet besluttet, at den store treskibede klosterkirke skulle være kirke for Skt. Catharinæ Sogn, som blev det ene af byéns to sogne, mendens domkirken blev kirke for Domsognet. Byens øvrige kirker og klostere blev revet ned og byggematerialerne geanvendtes i mange af Ribes bygninger, blandt andet til udbygning af kongens slot Riberhus.

Grundlaget for driften af hospitalet sikrede kongen ved at give det et omfattende jordegods og tiendeafgifter m.v. i Ribe Stift. Næsten alle arealerne er nu solgt og afgifterne afløste og ophørte. Op til 80 mennesker kunne have ophold i hospitalet og måske lige så mange kunne komme og få pleje og bespisning. F.eks. fik lærer og elever fra Ribe Katedralskole i 1600-1700 årene deres kost på hospitalet.

I 1700-årene blev der ind indrettet en afdeling for sindsyge, “Dårekirsten” som først blev nedlagt i 1860, da de første egentlige sindsyghospitaler i Jylland blev bygget.

Fra 1865 har Ribe Hospital rummet boliger for enlige ældre. Indtil 1920 var der to slags beboere. Hospitalslemmerne var de fattige og svagelige, som fik deres ophold i hospitalet gratis. Pensionærerne var de mere velstående enker eller udgifte kvinder, som ved optagelsen betalte et relativt stort beløb til klostret, hvorefter de var sikrede resten af deres tilværelse. Siden 1950’erne har instutionen heddet Ribe Kloster. Her bor nu 9 enlige ældre af begge køn under vilkår som svarer til beskyttede boliger.