Odoo CMS - a big picture


Tilbud og Regler

 


Personale:

Der er personale i klostret på hverdage fra ca. kl. 8.00 til ca. kl. 13.00. Lørdage dog først fra ca. kl. 9.00.

Alarm:

Der er automatisk brandalarm i alle opholdsrum med direkte melding til Falck og brandvæsen. Forstanderen kan kontaktes via mobilnummer.

Når forstanderen ikke er hjemme, kan der evt. ringes til personalet.

Yderdør:

Yderdøren låses automatisk kl. 21.00 og åbnes igen automatisk kl. 7.00.

Madordning:

Klostrets personale laver hver dag varm middagsmad, der serveres kl. 12.00. Deltagere betaler et beløb svarende til den kommunale middagsmadordning. Der betales forud for en måned ad gangen. Framelding skal ske til personalet helst 2 dage før.

Rengøring:

Beboerne holder normalt selv rent i boligerne. Der er støvsugere og ren­gøringsredskaber til rådighed, men rengøringsmidler til eget brug skal man selv sørge for. Der er op til 3/4 times rengøringshjælp pr. uge til de beboere, der synes de har vanskeligt ved at klare al rengøring selv. Tidspunkt for rengøring aftales med personalet.

Vask:

Beboerne får hver anden uge vasket sengelinned. (kogevask), svarende til en maskinfuld. Vaskemaskine og tørretumbler i badeværelset på 1. sal kan benyttes af beboerne. Man skal selv sørge for vaske- og skyllemidler.

For brug af vaskemaskine eller tørretumbler betales 10 kr. pr. vask eller tørring til dækning af elforbrug mv. Der er tørresnorer i vaskekælderen og om sommeren kan tørresnorene i beboernes have også benyttes.

Gammel klosterkøkken:

Strygejern, strygebræt og strygerulle kan benyttes af beboerne. Ovne og kogeplader i det gamle køkken er til brug for beboerne. Bruger skal sørge for rengøring efter brugen. De beboere, der ønsker det, kan råde over en eller to hylder i viktualierum­met bag det gamle køkken.

Gæsteværelse:

Gæsteværelset kan reserveres til beboernes og klostrets gæster. Reservation aftales med personalet. Der betales 50 kr. pr. døgn.

Den gamle stue:

Den gamle stue er til beboernes fælles brug. Den kan reserveres – f. eks til fødselsdage m.v. Reservation aftales med personalet.

Loft:

Beboerne kan i et vist omfang have ekstra bohave og klædeskab på loftet. Placering og omfang aftales med forstanderen.

Affald:

Aviser, tryksager og reklamer lægges i depotrummet på 1. sal, hvor også flasker, glas og brugte batterier kan afleveres. Klostret sørger for aflevering til genbrug. Andet affald, køkkenaffald m.v. lægges i container ved klostrets indkørsel fra Klostergade.

Cykelrum:

Der er plads til cykler i rummet ved siden af garagen. Yderdørsnøglen passer til cykelrummets dør.

Parkering:

Beboernes og besøgendes biler kan parkeres på parkeringsarealet ved de store bøgetræer.

Have:

Haven op mod Klostergade er beboernes have. Hvis man ønsker at deltage i pasningen af haven, kan dette aftales med forstanderen.